Syv kilder, syv tal
Hvorfor beregnerne ikke er enige
Slår du din adresse op fem forskellige steder, får du fem
forskellige beløb. Det er ikke, fordi nogen er dårligere end de andre — de
regner bare på forskellige ting.
| Kilde | Hvad den bygger på |
Ser din boligs stand? |
Egner sig til |
| Offentlig ejendomsvurdering |
Registerdata, statistisk model fra Vurderingsstyrelsen |
Nej | Beregning af skat |
| AVM (automatiseret model) |
Geodata, handelsdata og statistik |
Nej | Bankers screening, pejlemærke |
| Bankens boligskøn |
Handler i området, skatteprocent, liggetider |
Kun via dine egne svar | Lånesamtale, friværdi |
| Mæglerkædens beregner |
Offentlige data og prisudvikling i lokalområdet |
Nej | Første pejling — og at få dig i kontakt |
| Boligportalernes beregner |
Udbuds- og salgsdata fra portalen |
Nej | Nysgerrighed, prisudvikling |
| Naboens handelspris |
Én faktisk handel |
Delvist — hvis du kender boligen |
Kalibrering, hvis boligen ligner din |
| Mæglerens salgsvurdering |
Fysisk besøg og sammenlignelige salg |
Ja | Salg, bodeling, omprioritering |
Læg mærke til tredje kolonne. Kun én af de syv kilder ser
boligen indefra — og stand er den tredjestørste prisfaktor efter beliggenhed og
størrelse.
Udbyderne skriver det selv, hvis man læser det med småt.
Nordea beskriver deres boligskøn som et statistisk estimat baseret på lokalområde,
skatteprocent og gennemsnitlige salgspriser. danbolig skriver om deres, at
den faktiske ejendomspris kan afvige markant i virkeligheden, og
at skønnet kun bør bruges som inspiration. Nybolig noterer, at
den endelige salgspris afhænger af forhold, beregneren ikke kan
tage højde for, og anbefaler professionel rådgivning inden man beslutter sig for at
sælge.
Det er ærlige forbehold, og de er værd at tage alvorligt. En automatiseret model
er god til at fortælle dig, om du er i to- eller firemillionersklassen. Den er
dårlig til at fortælle dig, om du skal sætte boligen til 3,4 eller 3,8 millioner —
og det er præcis dér, beslutningen ligger.